Pædagogik

Vuggestuens og børnehavens overordnede målsætning er at skabe et miljø for børnene, hvor de hver især får mulighed for at udvikle de egenskaber, som de ud fra deres væsen skal bruge for at finde deres egen vej i livet.

Vi, som pædagoger (og forældre), er omgivelser for børnene og må således skabe, gennem os selv, de bedst mulige omgivelser, således at børnene kan opdrage sig selv, gennem disse omgivelser og os. Vi ser vigtigheden af, at barnet både udvikler sig legemligt, sjæleligt og åndeligt og har i arbejdet med og omkring børnene fokus på, hvordan vi bedst muligt kan skabe de rammer, der skal til for at alle børnene med deres forskelligheder tilgodeses.

De tre væsentligste forhold for barnet i vuggestue- og børnehavealderen er:

  • Barnet er et efterlignende væsen
  • Barnet er et sansende væsen
  • Barnet er et rytmisk væsen

I modsætning til den voksne, der først tænker, så føler og til sidst handler, er barnet helt modsat, nemlig et viljesvæsen der først handler, så føler og til sidst tænker.

Alt, hvad der foregår omkring barnet, må således tage sit udgangspunkt i disse betragtninger.

Barnet lever sig således ind i omgivelserne og efterligner alt omkring det. Det lærer at stå oprejst, at tale, måden at forholde sig til andre mennesker på. Men også helt ind i det sjælelige efterligner barnet de sjælelige stemninger, det er omgivet med.

Barnet er et stort sanseorgan, og det har intet værn mod de sansemæssige indtryk, det udsættes for. Det bør derfor tilstræbes, at de sanseindtryk barnet møder er ægte, og det er også vigtigt, at der er tid til at fordøje, tid, hvor der er ro og ingen indtryk.

Barnet bliver trygt gennem rytmen, det genkendelige i hverdagen, og dette giver den bedst mulighed for, at barnet kan udvikle sig harmonisk. Der er indånding og udånding, dvs. Aktiviteter, som den voksne tilrettelægger, hvor barnet må tage ind, indånde, f.eks. sangleg og eventyr. Og aktiviteter, som barnet selv styrer, hvor det udfordrer verden omkring sig, udånding, f.eks. fri leg.

Efterligning

I det daglige søger pædagogerne hele tiden at være efterlignelsesværdige. Ikke gennem forklaringer og instrukser men ved at efterligne den voksnes bevægelser og omgang med andre, tilegner barnet sig forskellige kompetencer, også i forhold til den sociale omgang og tone.

Når I med barnet passerer én, der GØR noget, lagrer denne gøren sig i barnet, og når det senere på dagen eller en anden dag har mulighed for det, vil det efterligne denne gøren, om det er måden, man svinger en hammer eller en kost på, en særlig gangart, positurer o.a.

Også i omgangen med andre mennesker efterligner barnet. Taler en voksen på en særlig måde, i et særligt toneleje, så vil barnet også forsøge sig med dette.

Sansning

Det er i kontakten med naturen og de skiftende årstider, at barnet opnår sansningen af de forskellige elementer, og ved at omgive barnet med naturlige materialer såsom træ, uld, silke, sten og jern, sanser de det ægte.

Det er en helt anden, ægte sanseoplevelse at tage dukken, der er lavet af bomuld og stoppet med uld, ind til sig: Den er varm og blød, hvorimod plastikdukken med sine stive lemmer er kold og hård. Ligeledes giver det at løfte en kæmpe lastbil af plastik en falsk oplevelse af størrelse i forhold til vægt, hvorimod trælastbilen også vejer det, den fylder; igen en ægte sansning og en ægte oplevelse.

Rytme

Dagen, ugen og året har sin faste rytme. Derigennem kan barnet slappe af og være i nuet.

Den daglige rytme giver sig til udtryk igennem de faste aktiviteter som sangleg, frokost, middagslur, eventyr og indimellem fri leg.

Den ugentlige rytme viser sig i maden, børnene ved, at når de har eurytmi, skal de have pasta, når de har malet, skal de have suppe, og så har de fridage. De behøver ikke at spørge en masse, fordi det ligger fast.

Den årlige rytme kommer til udtryk gennem årstidsfesterne, der hver især har en særlig betydning og et særligt aftryk, der ubevidst lagrer sig i barnet. Op til de enkelte årstidsfester forberedes forskellige ting, f.eks. laver vi lanterner til lanternefest og fugle til pinse. Dermed ved børnene, hvad der kommer, de navigerer i høj grad i dette felt af indtryk.

Den frie leg

Det er gennem den frie leg, at barnet danner sin personlighed og senere i livet evnen til at arbejde, være initiativrig og tænke frit. Det er derfor noget af det allervigtigste, at vi skaber de rammer, der skal til, for at barnet kan udvikle og være i dyb og fantasifuld leg.

Barnet henter inspiration til legen gennem sanglegen, eventyret og årstidsfesterne. Også legetøjet er udformet, så der er rig mulighed for at fantasien kan få frit spil, således kan dukken både være glad og sur, bilen kan også være traktor, og de mange naturressourcer som kastanjer, brændeknuder og lignende kan i børnenes leg indtage mange forskellige funktioner.