Børnehave

Dagsrytme for børnehavebørn

Den daglige rytme skaber tryghed om og i børnene. Den indre tryghed er en forudsætning for at børnene trives. Hver dag struktureres på følgende måde: God morgen, sangleg, fri leg, frokost, kunstnerisk arbejde, fri leg, eventyr, fri leg, eftermiddagsmåltid, farvel og tak for i dag.
Dagens rytme er formet og virker som et åndedræt med indånding – samling og udånding – fri leg.

Kl. 8.00 – Børnene modtages i børnehaven

Kl. 9.00 – Sangleg og gulerødder/brød

Kl. 10.00 – Formiddagsaktiviteter

Kl. 11.30 – Frokost

Kl. 12.15 – Eventyr

Efter eventyr – Aktiviteter som om formiddagen, eller andet.

Kl. 14.00 – Eftermiddagsmad (frugt og brød)

Kl. 15.00 – Børnene hentes

Ugen har også rytme med forskellige aktiviteter hver dag: vi maler, vi går på tur, vi har eurytmi, vi forbereder mad og vi har en festforberedelses/rengøringsdag.

LEGETØJ OG FYSISKE RAMMER

Ideelt set bør vi som opdragere ikke byde børnene noget, som vi ikke har forholdt os til. Der må være en hensigt med alt, hvad vi omgiver barnet med. Således bliver alle elementer i vuggestuerne og børnehaverne kulturbærende værdier. De overordnede værdier er sandt, skønt og godt. Legetøjet er derfor smukt udformet og forarbejdet i udsøgte materialer af ren og organisk kvalitet. Formen er enkel, fordi det vækker barnets egen fantasi. En stor bil, der ikke har farve, kan med barnets egen fantasi blive både bus, brandbil, skraldebil og meget andet. I vuggestuen giver vi børnene forskellige træsorter, uld, bomuld og silke. Farverne på legetøj og tekstiler er rene og organiske. Børnene oplever også på forskellig vis de 4 elementer jord, ild, luft og vand.

Efterligning er også et grundliggende princip i vores måde at arbejde med børnene på. I de første syv leveår forbinder barnet sig med verden gennem efterligning. Som opdragere må vi derfor altid stræbe efter at være gode forbilleder. I det omfang de er interesserede, deltager børnene i det daglige praktiske arbejde. En del af børnenes legetøj er mindre udgaver af de redskaber, vi bruger. I haverne er der for eksempel koste, skovle og river, så børnene kan ”arbejde” sammen med os. Når den voksnes arbejde er gennemtrængt af kærlighed til handlingen, vil barnet optage den gode stemning i sig, og det vil påvirke dets følelsesliv i en positiv retning.

Om eget legetøj i børnehaven: Ofte vil børnene gerne have deres eget legetøj med i børnehave. Vi beder jer dog om at lade det blive hjemme på grund af vores pædagogik på området. Det skaber også unødvendigt drama i forhold til de andre børn, og barnet slipper for at bekymre sig om legetøjets ve og vel i løbet af dagen.

De børn der sover til middag må have et sovedyr med som bor i barnets krybbe.

MADORDNING

I både vuggestuen og børnehaven laver vores dejlige køkkendame hver dag mad til børnene. Madplanen kunne for eksempel se sådan her ud:

Mandag: Rugbrød med for eksempel ost, postej, figen, rødbeder, æg og agurk.

Tirsdag: Ris med grøntsagsovs, creme fraiche og oliven.

Onsdag: Boller med smør, mandelsmør, ost og gomasio.

Torsdag:Rugbrød med for eksempel ost, postej, figen, rødbeder, æg og agurk.

Fredag: Pasta med grøntsagssovs og revet ost.

Alt hvad børnene får er økologisk/biodynamisk og vegetarisk. Til alle måltider drikker vi vand. Om morgenen når børnene kommer og inden de går hjem bliver de desuden tilbudt brød og frugt.
Sig til, hvis dit barn er allergisk over for noget. Så finder vi ud af noget.

SKIFTETØJ

Det er vigtigt, at børnene er ordentligt og varmt påklædt til en hel dag i institution.
Vi anbefaler i vinterhalvåret:

* Uldundertøj

* En varm og vandtæt flyverdragt

* Regntøj der kan komme uden på flyverdragten

* Termostøvler eller vinterstøvler

* Elefanthue

* Vanter

* Ulden trøje

Og et helt sæt tøj og undertøj i posen i garderoben

* Sko eller sandaler og gummistøvler

* Regntøj

* Sommerhat

Og et helt sæt tøj og undertøj i posen

I vuggestuen desuden:

* Et sæt let og blødt tøj til at sove i.

Det er meget vigtigt at der er navn i ALT tøj og sko.

Derudover skal barnet have hjemmesko, der passer.

Årstidsfester i børnehaven

I løbet af året fra august til juli holdes ti til tolv årstidsfester. Børnene husker og genkender festerne fra år til år. Festerne begynder med to til tre ugers forberedelse, og højdepunktet er naturligvis selve festen. Til hver fest hører særlige sange, som vi begynder at synge samtidig med at forberedelserne indledes. Børnehaven pyntes, og vi laver, hvad der skal bruges til den enkelte fest. Det kan være fastelavnsris, kurve til påskeharens æg, pinsefugle, lanterner osv.

Hver årstidsfest har sin egen farve, som afspejler naturens stemning, og denne naturens stemning genskabes med festen. Gennem festen vækkes børnenes opmærksomhed for sjælelige egenskaber som taknemmelighed, mod, medfølelse med mere. Barnet får gennem årstidsfesterne en oplevelse af årstidernes skiften. Kulturelle traditioner som for eksempel fastelavn bringes på denne måde også ind i børnenes bevidsthed og vækker deres fornemmelse for og samhørighed med den kultur, vi lever i.

Vi holder høstfest, Skt Michaels fest, lanternefest, adventsspiral, julefest, hellig tre kongers fest, fastelavnsfest, påskefest, pinsefest og sommerfest.

I august er det høsttid, hvilket fejres med orange og røde farver. Ved høstfesten takker vi jorden og solen for kornet og frugten.

Sankt Michaels festen handler om det gode og det onde, mod og vilje. Børnene slås til riddere og bekæmper dragen.

Lanternefesten holdes en aften efter børnehavetid sammen med forældre og søskende. Vi har lavet lanterner, som vi nu lyser med, imens vi synger sange om Morten Vægter. Lyset bærer vi dermed også ind i den mørke tid.

Adventsspiralen er en meget rolig og inderlig fest. Børnene går under sang ind i en granspiral og tænder et lys. Så bærer de lyset ud og stiller det. Når alle børn og voksne har tændt deres lys og sat sig, fortælles om Maria og Josefs rejse til Betlehem.

Julefesten er meget levende, den vækker glæde og forventning til det, der skal komme. Forældrene inviteres den sidste dag før juleferien til spise julebag og se børnene opføre et krybbespil.

Hellig tre konger festen er en meget enkel fest, som hos os blot markeres med et særligt eventyr og et trevæget lys. Fra høst i efterår/sensommer til hellig tre konger i det mørke januar har vi bevæget os mere og mere indad mod værdier som barmhjertighed, ærefrygt og indre glæde.

Fastelavnsfesten er den første af de mere udadvendte fester. Børnene griner, og der pjattes og gøgles.

Påsken fejres med harer, æg og kyllinger. Der er forvandling i naturen, fra den golde jord til de grønne spirer, og børnene forvandles også til lysende spirende blomster.

Pinsefesten er luftens fest. Vi fejrer den med silkepapirsfugle og hvidt let tøj.

Sommerfesten markerer lyset. Forældrene inviteres til frugt- og kagebord, og alle børn og voksne samles til en stor sangleg i haven omkring majstangen.

Hvert år i august udleveres kalender for de følgende 12 måneder, med årstidsfester, ferier og andet som det er vigtigt, at forældrene holder øje med.

Man kan læse meget mere om årstidsfesternes betydning i Inger Brochmans bog: Årstidsfester.

Fødselsdagsfest i børnehaven
Når barnet fylder 4, 5 og 6 år fejres det med en særlig fest i børnehaven. Barnets forældre får lov at komme til fødselsdagseventyr cirka kl 13 og de har fødselsdagsboller eller kage med (uden slik på). Barnet får tændt lys og får også en gave. Et ritual alle børnene glæder sig meget til.

AFLEVERING

Børnehavens møde- og afhentningstider
Institutionen har dagligt åbent fra kl. 8.00 til 15.00, men barnet skal møde senest kl. 9.00 med mindre andet er aftalt med pædagogerne. Det er vigtigt at give besked hvis det er andre end vanligt der henter barnet. I modsat fald vil barnet ikke blive udleveret.

Et ord omkring aflevering/afhentning:
Undgå for alles skyld at trække afleveringen i langdrag. Ved afhentning kan man bedre lige veksle et ord med pædagogen og høre om dagen. Det giver den bedste og mest rolige stemning, hvis alle forældre så vidt muligt forsøger at koncentrere sig om deres eget barns aflevering/afhentning og ikke skaber stor ståhej i hele børnegruppen. Man må selvfølgelig godt sige hej. Det er jo ikke meningen, at alle skal gå tyngede og alvorlige omkring: det er simpelthen bare bedst for børnene, hvis de ikke skal opleve alle forældres ”tryllekunster” ved hver afhentning for eksempel, siger vi med et smil.

Sygdom hos barnet

Når barnet er sygt skal det have ekstra pleje og dette skal foregå derhjemme. Såfremt barnet bliver utilpas i løbet af dagen, bliver der ringet efter forældrene, som så skal hente barnet. Institutionens personale vurderer om barnet er friskt nok til at være i institution i tvivlstilfælde.

Sygdomspolitik
Vi mener, at børns sygdom, sundhed og trivsel er et fælles ansvar mellem institutionen og forældrene. Det kræver gensidig respekt at udøve dette fælles ansvar. Det syge barns behov bør altid komme i første række. Dette sikres bedst via åben dialog og tillid til hinandens dømmekraft.

Vi vil gerne vide, hvordan jeres barn har sovet og det har spist. Selv små ændringer har en betydning for os, så vi kan møde jeres barn i forståelse. For selvom vi er hurtige til at afkode jeres barns kropssprog og har mange års erfaring med små børn børnesygdomme, så er det jer, der kender dem bedst og i takt med, at vi lærer jeres børn at kende, jo bedre bliver vi til at vurdere deres almene trivsel.

Et sygt barn er således ikke reduceret til et barn med feber eller andre målbare tegn. Det er helhedsindtrykket af barnet, der bedømmes. Det kalder vi barnets almene trivsel, og det er det, der ligger til grund, når vi her vurderer om barnet fysisk og psykisk har overskud til at følge hverdagen i børnegruppen. Feber er kun en blandt flere ting, vi vurderer, når det skal afgøres om et barn er sygt eller ej. Specielt hos små børn kan temperaturen svinge meget, da temperaturreguleringen ikke er fuldt udviklet før 3-4 års alderen. Vi vil samtidig gøre opmærksom på, at feber er en naturlig del af kroppens immunforsvar, og det derfor ikke er hensigtsmæssigt at forsøge at slå feberen ned med febernedsættende medicin som for eksempel Panodil.

Barnets psykiske velbefindende er en faktor, der indgår i vurderingen af den almene trivsel. Et utrygt og ulykkeligt barn er ikke nødvendigvis sygt, men det kan godt have et stort behov for sin mor eller far. Hvis et barn er usædvanligt træt har det slet ikke overskud til at indgå i hverdagen. Hensynet til de andre børn indgår også i vurderingen. Hvis et barn kræver ekstra meget omsorg, bliver der mindre tid til de øvrige børn. Husk også ved feber, diarré, at det er vigtigt at holde barnet hjemme, indtil barnet har været symptomfrit i et døgn.

Retningslinjer til vurdering af barnets helbredsmæssige tilstand:
for at være i institutionen skal barnet kunne deltage i den daglige rytme, have det godt fysisk og psykisk og være uden sygdomstegn. Hvis I om morgenen er i tvivl om barnets velbefindende, må I gerne ringe, så vi sammen kan forsøge at vurdere det inden aflevering. Der kan være smitsomme sygdomme i omløb, som forældrene ikke er opmærksomme på.

I sidste ende er det pædagogen, der afgør om barnet er frisk nok til at være i institutionen.

Lus
Ubudne gæster i håret er desværre ikke et særsyn. Kæm gerne børnene forebyggende.

Sygemelding
Når barnet er sygt, bedes I give besked om morgenen på den første sygedag via sms til vuggestuen eller børnehavens mobiltelefon.